Ingen caster dig uden showreel, og ingen sætter dig i noget, for at du kan lave en. Problemet er reelt cirkulært, og netop derfor behandler så mange det som en mur i stedet for en dør. I virkeligheden falder det fra hinanden langt hurtigere, end det ser ud, i samme øjeblik du holder op med at vente på tilladelse.
En showreel er ikke en optegnelse over din karriere. Den er et kort bevis på, at man kan se på dig i kamera. I den skelnen ligger hele forskellen mellem at vente på en reel og at lave en.
Halvfems sekunder er en hel reel.Hvor den første reel kommer fra
- Scener I optager selv. To skuespillere, en telefon, et stativ, et roligt sted og en scene valgt, fordi den klæder dig. Det er den hurtigste vej og den mindst brugte.
- Filmskolefilm. Filmskolerne caster uafbrudt, arbejdet er som regel ulønnet, men materialet er ægte. Aftal på skrift og på forhånd, at du får en kopi, ellers bruger du et år på at rykke for den.
- Selftapes. En tape optaget ordentligt, med anstændig lyd og en ensfarvet baggrund, er fuldt brugbart materiale. Ingen går op i, hvor stærke halvfems sekunder stammer fra.
- En kortfilm du selv laver. Langsommere og hårdere, men rollen er din, og at skrive sig selv den rolle, ingen tilbyder dig, er en gammel tradition.
Hvad den faktisk skal indeholde
Mellem tres sekunder og to minutter. Har du én virkelig stærk scene, kan reelen bestå af netop den scene og stadig gøre sit arbejde.
Åbn på dit bedste øjeblik. Ingen titelplade, ingen langsom overtoning, ingen montage af stemningsbilleder med musik hen over: dit ansigt, der gør noget, som er værd at se på, inden for de første fem sekunder. Folk spoler. Gå ud fra, at de spoler.
Vis bredde, kun hvis du har materialet til det. To kontrasterende scener, der er spillet godt, slår fem scener, hvor du mest står i en døråbning. Og du skal være tydeligt synlig i hvert klip: hvis en caster skal regne ud, hvem af de tre i billedet der er dig, har klippet ikke fortjent sin plads.
Hvad der skal ud
- Lange etableringsbilleder og alt, der ligger før din første replik.
- Musik lagt hen over dialogen. De skal høre dig, ikke lydsiden.
- Klip, hvor en anden har den bedre halvdel af scenen.
- Teateroptagelser filmet fra tolvte række.
- Alt, der er mere end et par år gammelt, eller fra før en markant forandring i dit udseende.
- Rulletekster, logoer og en navneplade i starten. Skal dit navn stå et sted, så læg det til sidst.
Sådan bliver de fleste første reels til.Enkelte klip slår én lang reel
Vanen er nu at holde de enkelte scener tilgængelige hver for sig ved siden af den samlede reel, for den, der leder efter et bestemt register, vil have netop den scene og ikke en rundvisning i alt, hvad du nogensinde har lavet. Det gør det også muligt at lægge det rigtige klip foran den rigtige opgave.
Hvor reelen hører hjemme
Et sted, der åbner uden konto, uden app og uden tyve sekunders buffering. Læg derefter linket på dit kort, dér hvor de, der caster, rent faktisk leder efter det.
På CastHub bærer dit kort dine fotografier, dine rolletyper, dine mål og et link til dit filmede materiale. Den offentlige side viser fotografier, navn, rolletyper og by; dine mål, portfoliodetaljer og kontaktoplysninger bliver bag verifikationen og åbner kun for firmakonti, der har bevist, hvem de er. Linket til reelen hører til på kortet frem for spredt ud over tre sociale profiler, af den simple grund at en, der har en deadline i nakken, ikke går på jagt efter det.
Hvor ofte den skal laves om
Hver gang du optager noget bedre end det, der allerede ligger der. En reel er et levende dokument, ikke et monument. Den mest almindelige fiasko er ikke en dårlig første reel, men en udmærket første reel, der ikke har ændret sig i fire år.
Ingen forventer, at en begynder har en showreel fyldt med sendte produktioner. De forventer at se, hvordan du er i kamera. Mere skal en første reel ikke gøre, og en telefon, en medspiller og en fri eftermiddag er nok til at klare det.
