Et bureau kigger på din ansøgning i nogle få sekunder. Det er ikke uhøflighed, det er regnestykke. Et mellemstort bureau får hundredvis af ansøgninger om ugen og har allerede en fyldt kartotek af mennesker, det skal skaffe arbejde til. Afgørelsen falder som regel på, om du udfylder et hul, de har lige nu, og ellers på, om dine billeder lader dem se dig tydeligt.
Begge dele ligger langt mere i dine hænder, end folk går og tror, og ingen af delene koster penge.
Du bliver holdt op mod et helt kartotek, ikke bedømt for dig selv.Hvad et bureau i virkeligheden laver
Et bureau repræsenterer dig over for kunderne. Det foreslår dig til opgaver, forhandler honorar og brugsret, rykker for fakturaen og tager en procentdel af det, du får betalt for arbejde, du faktisk har udført. Det er sådan, det tjener.
Alt andet følger af den sætning. Et bureau tjener, når du tjener, og netop derfor er et rigtigt bureau kræsent: hver eneste i kartoteket er en, det skal finde arbejde til. Det forklarer også, hvorfor et rigtigt bureau ikke tager betaling for at optage dig, for at få dig på en liste eller for overhovedet at overveje dig. Tjener en organisation sine penge på dig i stedet for på kunderne, har den ingen forretningsmæssig grund til at bekymre sig om, hvorvidt du nogensinde kommer i arbejde.
Hvad du sender
Bureauer vil se råmaterialet, ikke en produktion. Den almindelige ansøgning er enkel og har næsten ikke ændret sig i tyve år.
- Rene ubehandlede billeder. Forfra, fra siden, bagfra. Hoved og skuldre samt hele figuren. Glat væg, dagslys, håret ned og glat, ingen eller næsten ingen makeup, ensfarvet tætsiddende tøj.
- Dine mål. Højde, bryst- eller overvidde, talje, hofte, skostørrelse og tøjstørrelse, med enhederne skrevet ud. Fødselsdato.
- Hvor du bor og om du kan rejse, eller om du har ret til at arbejde dér, hvor bureauet ligger.
- Kontaktoplysninger der virker og en bemærkning, hvis en forælder eller værge er kontaktperson.
Hvad du ikke skal sende: retoucherede billeder, tung makeup, filtre, gruppebilleder, ferieoptagelser på lang afstand eller hundrede billeder. Fire til seks gode billeder slår fyrre.
Hvorfor de fleste ansøgninger falder
Meget få bliver afvist, fordi mennesket ser forkert ud. De fleste bliver afvist, fordi de er umulige at bedømme.
- Billederne skjuler mennesket. Retouche, vinkler, hår i ansigtet, solbriller. Kan de ikke se knoglebygningen, blader de videre.
- Mål mangler eller er tydeligt pyntet. De bliver målt efter med målebånd ved første prøvning, og en afvigelse huskes.
- Det forkerte bureau. At sende en kommerciel, karakterbåren ansøgning til et kartotek for højmode koster alle tid. Se på, hvem de allerede repræsenterer.
- Den forkerte vej ind. Bureauer skriver, hvordan de vil have ansøgninger. At se bort fra det er det første, de lærer om at arbejde sammen med dig.
Sådan finder du de bureauer, der er en ansøgning værd
Tag udgangspunkt i arbejde, du kan se. Når du støder på en kampagne, et modeopslag eller et katalog med en, der fylder den samme plads, som du ville fylde, så find ud af, hvem der repræsenterer vedkommende. Den liste er bedre end nogen vejviser.
Læs derefter hvert bureaus egen side. Næsten alle skriver deres regler for ansøgninger, deres åbne træffetider, hvis de har dem, og de kartoteker, de driver. At følge de regler til punkt og prikke er den billigste fordel, du kan få.
En bar væg og et vindue slår enhver betalt studiepakke.Sådan skelner du et rigtigt bureau fra en handel med håb
Forskellen ligger ikke i, hvor professionelt kontoret ser ud. Den ligger i, hvor pengene kommer fra.
- Et rigtigt bureau får betaling fra kunderne. Det tager en procentdel af honorarer, som du har tjent. Det sender dig ikke en regning for at blive optaget.
- Det kræver ikke sin egen fotograf. At få at vide, at du for egen regning skal skyde en mappe hos et bestemt studie, er den ældste konstruktion i faget, og studiet og bureauet er ofte ét selskab med to navne.
- Det kan vise arbejde frem. Spørg, hvem det har placeret for nylig, og kontrollér, at arbejdet findes.
- Det er registreret. Slå det op i selskabsregistret i det land, det hævder at arbejde fra.
- Det giver dig kontrakten at læse. På forhånd, ikke på dagen, og uden indvendinger mod, at du tager den med hjem.
At betale for billeder eller for undervisning er ikke automatisk svindel. Grænsen går dér, hvor den, der tager dine penge, er den samme, der lover dig arbejde.
Før du skriver under på noget
En repræsentationsaftale er en forretningskontrakt og fortjener en times opmærksomhed.
- Eneret. Er de din eneste agent, i hvilket område og for hvilken slags arbejde?
- Løbetid og opsigelse. Hvor længe, og hvordan afslutter hver part den?
- Provision. Hvor stor en andel, af hvad, og trækkes der noget fra, før du ser pengene?
- Udlæg. Hvad kan trækkes på din konto, og skal du godkende det på forhånd?
- Betaling. Når kunden har betalt dem, hvornår får du så dine penge?
Ingen af disse spørgsmål er uhøflige. Et bureau, der opfatter dem som uhøflige, har allerede fortalt dig noget nyttigt.
Hvor CastHub passer ind
Vi er ikke et bureau. Vi repræsenterer dig ikke, forhandler ikke for dig og tager ingen del af dine honorarer. Det, der sker her, er at mærker, producenter og bureauer slår rolleopslag op, og at talenter søger direkte og gratis, fordi ingen ordentlig tager penge for retten til at blive overvejet.
Firmakonti skal igennem en identitetskontrol, før de kan nå den faglige side af dit kort — dine mål, mappens detaljer og dine kontaktoplysninger er lukkede indtil da. Det fortæller dig, at det firma, der henvender sig, er virkeligt. Om tilbuddet er godt, er stadig dit at bedømme, og et bureau, det er værd at skrive under hos, forventer netop det af dig.
